Frivillige kræfter

Frivillighed er limen i vores lokalsamfund. Uden de mange ildsjæle, der hver dag engagerer sig i sportsklubber, foreninger, kultur og lokalsamfund, ville Egedal være et langt fattigere sted at bo. I Et Samlet Egedal ønsker vi at styrke de frivillige kræfter, så gode idéer kan blive til virkelighed, og så vores børn, unge og voksne har stærke fællesskaber at mødes i – både nu og i fremtiden.

Kort vej fra idé til handling

Der skal være så kort afstand som muligt fra den gode idé til handling. Administrationen skal have mandat til at støtte nye initiativer hurtigt og på tværs af faggrupper. Når borgere tager ansvar og vil skabe fællesskab, skal kommunen være medspiller – ikke stopklods.

Frivillige i aktivitet

Moderne rammer til foreningslivet

Vi vil afsætte midler i anlægsrammen til at udbygge og modernisere de fysiske rammer for sport og foreningsliv. Tidsvarende faciliteter giver bedre muligheder for frivillige kræfter og mere attraktive tilbud for børn, unge og voksne.

Sportshal med børn og voksne

Et udvalg for fritid og kultur

Frivillighed, kultur og fritid fortjener en stærkere stemme i byrådet. Derfor ønsker vi at oprette et selvstændigt udvalg, så området får den politiske prioritet og opmærksomhed, det fortjener.

Koncert eller kulturarrangement i Egedal

Samarbejde med private aktører

Vi skal turde tænke nyt og invitere private initiativer og investorer ind, hvor det giver mening. På den måde kan vi få flere tilbud, flere oplevelser og nye muligheder for fællesskab i Egedal – uden at kommunen behøver stå for det hele selv.

Frivillige og private initiativer sammen